OPGAVE >> 1. Læs afsnittet ”Affinitet” i artiklen ”Affinitet, realitet og kommunikation”.

AFFINITET, REALITET OG KOMMUNIKATION

Der er tre faktorer i Scientologi, som har umådelig stor betydning for, hvordan man håndterer livet. Disse tre faktorer giver svar på spørgsmålene: Hvordan skal jeg tale med folk? Hvordan kan jeg give folk nye idéer? Hvordan kan jeg finde ud af, hvad andre mennesker tænker på? Hvordan bliver jeg bedre til at håndtere mit arbejde?

Disse tre faktorer kaldes i Scientologi under et for ARC-trekanten. Forkortelsen ARC (udtales A-R-C i stedet for arc) er et af de mest brugbare begreber, der til dato er udtænkt.

ARC-trekanten kaldes en trekant, fordi det er tre egenskaber, der er bundet til hinanden. Den første af disse egenskaber er affinitet. Den anden af disse egenskaber er realitet. Den tredje og vigtigste af disse egenskaber er kommunikation.

Disse tre faktorer er indbyrdes forbundne. Med affinitet mener vi følelsesmæssig reaktion. Vi mener følelsen af at holde af eller manglen på samme, følelse eller misfølelse (irrationel eller upassende følelse), der har med livet at gøre. Med realitet mener vi de faste genstande, de ting i livet, der er virkelige. Med kommunikation mener vi udvekslingen af idéer mellem to terminaler (personer som kan modtage, videregive eller sende en kommunikation). Uden affinitet er der ingen realitet eller kommunikation. Uden kommunikation er der hverken affinitet eller realitet. Uden kommunikation er der hverken affinitet eller realitet.

Skal man bruge ARC-trekanten til de dagligdags omstændigheder, man løber ind i i sin tilværelse, kræver det en forståelse af hver af trekantens bestanddele og deres indbyrdes sammenhæng.

Affinitet er enhver følelsesmæssig holdning, som viser, hvor meget man holder af nogen eller noget.

Realitet er graden af enighed opnået mellem mennesker. Den omfatter også de faste genstande, de virkelige ting i livet.

Kommunikation er udvekslingen af ideer over en afstand.

Affinitet

Det første hjørne af trekanten er affinitet.

Den grundlæggende definition på affinitet er betragtningen om afstand, hvad enten den er god eller dårlig. Den mest grundlæggende funktion ved fuldstændig affinitet ville være evnen til at optage det samme rum som noget andet.

Ordet affinitet bliver her brugt i betydningen kærlighed, at kunne lide eller enhver anden følelsesmæssig holdning. I Scientologi opfattes affinitet som noget med mange facetter. Affinitet er en variabel egenskab. Her bruges ordet affinitet i betydningen ”graden af at holde af”.

Mennesket ville ikke være menneske uden affinitet. Ethvert dyr har til en vis grad affinitet, men mennesket er i stand til at føle en speciel stor mængde. Længe før man organiserede sig i byer, havde man organiseret sig i stammer eller klaner. Før stammerne og klanerne var der utvivlsomt bander. Menneskets instinktive behov for affinitet med sine medmennesker har længe været kendt, og at man har taget andre dyr til sig som husdyr viser, at ens affinitet også strækker sig til andre arter. Man kunne forestille sig, at den race, som udviklede den højeste grad af affinitet, først ville blive den dominerende race på enhver planet, og sådan er det også.

Et barn er fuld af affinitet. Ikke bare har det affinitet for sin far, mor, brødre, søstre og sine legekammerater, men også for sine hunde, sine katte og selv omstrejfende hunde, der kommer forbi. Men affinitet rækker ud over dette. Du kan have en følelse af affinitet for genstande: ”Jeg elsker den måde, kornet står på.” Der er en følelse af samhørighed med jorden, den blå himmel, regnen, gadekæret, vognhjul og frøer, som er affinitet.

Affinitet er aldrig identifikation (blive et med en anden i følelse eller interesse). Det går heller ikke helt så langt som empati (kraften i eller tilstanden at forestille sig at være en anden person og tilmed dele hans idéer eller følelser). Du forbliver i høj grad dig selv, når du har affinitet for noget, men du føler også kærnen i de ting, for hvilke du har affinitet. Du forbliver dig selv, og alligevel trækkes du nærmere til genstanden, for hvilken du har affinitet. Det er ikke en kvalitet, der binder. Der er ikke bånd hægtet ved, når affinitet gives. Den medfører ingen forpligtigelser og intet ansvar. Den er ren, let og naturlig og strømmer fra personen så let som solskin fra solen.

Affinitet avler affinitet. En person, som er opfyldt af denne kvalitet, vil hvor som helst automatisk finde mennesker omkring sig, der også begynder at blive opfyldt af affinitet. Den er en beroligende, varmende, hjertelig indflydelse på alle, der er i stand til at modtage og give den.

Man kan nemt observere niveauet af affinitet mellem personer eller grupper. For eksempel har to mennesker, der taler med hinanden, enten affinitet for hinanden, eller også har de det ikke. Hvis de ikke har, vil de være uenige. Hvis de er i affinitet med hinanden, må der være to andre ting til stede: De skal have været enige om en realitet, og de skal være i stand til at kommunikere den realitet til hinanden.

Dette bringer os til det næste hjørne: realitet.

en anvendt religiøs filosofi, udviklet af L. Ron Hubbard, som behandler studiet af viden. Gennem anvendelse af dens teknologi kan man skabe ønskværdige ændringer i livsbetingelserne. Den blev udviklet i løbet af en tredjedel af et århundrede af L. Ron Hubbard. Udtrykket Scientologi er taget fra det latinske ord scio (at vide i ordets bredeste betydning) og det græske ord logos (studiet af). Scientologi er endvidere defineret som ”studiet af og håndteringen af ånden i forhold til sig selv, universer og andet liv”.

det, som ser ud til at være. Realitet er grundlæggende set enighed; graden af enighed opnået mellem mennesker. Det, vi er enige om er virkeligt, er virkeligt.

en udveksling af idéer gennem rum mellem to personer.